Jeg elsker at være ved siden af mennesker der opdager og mærker sig selv dybere.
Jeg elsker at se og mærke blikket i menneskers øjne, eller i kroppen når noget skifter indefra. Når noget ægte mærkes og lander, fordi noget sandt har fundet vej tilbage.
Jeg har altid haft en evne til at se, mærke, forstå og opleve sammenhænge, men det er først her de seneste par år at jeg er begyndt at forstå, hvad det egentlig betyder for de mennesker jeg møder hver dag.
Det er blevet en af min største styrker at lade min evne til at føle meget have en stor plads i livet og med mennesker, der ønsker støtte til at kunne træde deres næste skridt i livet.
Mit system er sensitivt og fintfølende, og det gør mig i stand til at skabe et rum, hvor dybere lag kan mødes, bevidsthed kan opstå, og det, der længes efter at blive mærket og udtrykt, få plads.
Jeg er optaget af det at være menneske i livet, det kropslige, energetiske og det sanselige. At være kvinde, sensuel, følsom, intuitiv og udtryksfuld.
Jeg nørder berøring, kontakt, bevægelse og langsomhed og ligeså meget kærlighedsliv, polaritet og intimitet.

Min Baggrund
Jeg er certificeret HEA traumeorienteret tantrisk sexolog og uddannet i HEA De-armouring metode. Jeg har derudover mange års erfaring inden for terapeutisk familiebehandling, hvor alle år har været med særligt fokus på tilknytning.
Dette har givet mig en solid erfaring og viden indenfor mennesket i de tidlige og spæde år, som har stor betydning for hvordan vi relaterer til livet og i det relationelle som voksne. Ligesom resten af de erfaringer vi gør os igennem livet former den måde vi ser, forstår og oplever på.
Jeg tror ikke på, at varig forandring, som vi søger i terapi alene skabes igennem det, vi forstår med hovedet. Jeg tror, at forandringerne sker, når kroppen og det sanselige får lov til at være med, når vi får plads til at mærke og være med alt det, der er under overfalden.
Sammen med et andet menneske, der kan se os og være med os i de lag vi før har troet vi skulle gemme væk.
Det er her jeg selv igen og igen har oplevet at de største forandringer har taget form indefra i mig, så jeg har kunne skabe de forandringer og nye skridt i mit liv, jeg ikke kunne have forestillet mig for nogle år tilbage.
Jeg er selv og vil fortsat være i bevægelse i mødet med mig selv.
Fra hoved til krop. Fra kontrol til tillid. Fra at gøre til at være.
min egen bevægelse i livet er fundamentet for det rum, jeg holder for andre og hvorfra jeg kan møde andre.
Jeg tror nemlig på at det ikke er igennem det vi læser, der gør os i stand til at skabe forandringer og bevægelse sammen med andre mennesker, men derimod igennem de erfaringer vi gør os igennem egen kropslige erfaringer. Igennem livsfaser vi selv bevæger os igennem, det vi opdager undervejs i mødet med os selv, det vi mærker og vigtigst af alt det vi integrere ind i det liv der er lige nu og her.
Lad os mærke
om vi er det rette match
Jeg tilbyder en gratis 20 min. samtale, hvor vi taler om, hvad du har brug for og om ELSK er det rette sted for dig/jer.
